7 medaljer til VGFs Teamgym-piger


Lørdag den 6. december deltog Viborg Gymnastik-Forening (VGF) i Springcup Silkeborg med sin Teamgym-afdeling. Konkurrencen er en individuel springkonkurrence og da alle landets gymnaster er inviteret til at deltage, er det samtidig det uofficielle danmarksmesterskab. Gymnasterne konkurrerer årgangsvis og konkurrencen er fordelt på to discipliner – bane og trampolin. Dagen startede allerede kl. 7 med opvarmning og prøvespring, og de indledende runder sluttede kl. 14.30. Efter de indledende runder havde VGF’s gymnaster sikret sig hele 30 top ti-placeringer, hvilket gav gymnasterne adgang til eftermiddagens finalerunder.

Efter de spændende og flotte finaler vandt Nanna Brorsbøl guld både på måtte og trampolin i rækken U11. Jennifer Kjeldsen vandt bronze på trampolin i rækken U12.  Marie Andreasen vandt guld og Sara Jao vandt bronze på trampolin i rækken U14. Thea Poulsen vandt bronze på trampolin i rækken U15, og Christina Vestergaard vandt bronze på måtte i seniordame rækken.

Da medaljeoverrækkelsen var slut ved 21-tiden var det nogle trætte og glade piger, der kunne vende hjem til Viborg!

 

Domainbox ApS

Websiden anvender cookies til at huske dine indstillinger og valg samt til brug for statistik. Klikker du videre, accepterer du vores brug af cookies. Se mere >>