Så er det igen tid til at holde gang i bevægelsen hen over sommeren – og vi glæder os til at byde jer velkommen til endnu en sæson med sommergymnastik i VGF!
Vi tilbyder et bredt udvalg af hold for både børn, unge og voksne, så der er noget for alle – uanset niveau og erfaring. Du kan blandt andet vælge mellem børnehold, Tumbling (springgymnastik), TeamGym mikropiger, seniormotion samt forskellige motions- og træningstilbud for voksne.
Flere hold starter allerede fra starten af maj og løber frem til juni. Sommerholdene er en oplagt mulighed for at holde formen ved lige, prøve noget nyt eller bare få rørt kroppen i et stærkt fællesskab.
Som altid er der fokus på glæde, fællesskab og bevægelse, og vi håber at se både nye og nuværende medlemmer til en aktiv sommer i VGF.
Tilmeld dig via vores hjemmeside og sikr din plads allerede i dag!
Du kan kende sommerholdene ved, at de er markeret med “sommer” i navnet.