I BørneGym-afdelingen byder vi velkommen til de yngste gymnaster – og deres familier. Her starter rejsen ind i gymnastikkens verden, hvor leg, bevægelse og motorisk udvikling går hånd i hånd med sjov, fællesskab og tryghed.
Vi har i alt 4 faste hold fordelt efter alder og udviklingstrin – samt 2 lørdagshold som giver mulighed for ekstra bevægelse og sjove aktiviteter i weekenden.
Uanset om dit barn lige har lært at kravle, eller allerede er i fuld gang med at lave kolbøtter og små serier, har vi et hold, der passer. Træningen foregår i trygge rammer, hvor både børn og voksne får gode oplevelser med gymnastikken.
Et stærkt fundament – med plads til alle
Børnegymnastik hos Viborg Gymnastik-Forening handler om at udvikle grundmotorik, koordination, kropsbevidsthed og bevægelsesglæde gennem leg og alsidige gymnastiske aktiviteter.
Vi arbejder med redskabsbaner, rytme, små serier, spring og styrkeøvelser tilpasset børnenes niveau og alder. De yngste deltager sammen med en voksen, mens de ældre børn begynder at træne mere selvstændigt.
Formålet er at give børnene en solid og sjov indgang til gymnastik. Vores trænere skaber et trygt og positivt miljø, hvor der er plads til alle – uanset forudsætninger. Hos os handler gymnastik om glæden ved at bevæge sig, lære nyt og være en del af et fællesskab.
Kom og vær med – det hele starter her!