Opslået: 1. maj 2026
Viborg Gymnastik-Forening søger en selvstændig og engageret deltids rengøringsassistent til vores gymnastikcenter.
Vil du være med til at skabe rene og indbydende rammer for vores mange brugere – og tage ansvar for dit eget område i hverdagen?

Som rengøringsassistent får du ansvaret for rengøringen af:
Hal 2 og Hal 3
Motionscenter
Balkon og tilhørende gange
Baderum og toiletter ved Hal 3
Redskabsrum (med rengøring efter behov)
Opgaverne omfatter almindelig rengøring som støvsugning, gulvvask, aftørring af overflader, pudsning af glas og vinduer (ikke loftvinduer), tømning af skraldespande samt opfyldning af toiletpapir og sæbe.
Til de større områder anvender vi feje-/sugemaskine og gulvvaskemaskine, mens mindre områder klares med industristøvsuger og moppe.
Samlet 12 timer pr. uge
Fx fordelt på tre dage (mandag, onsdag og fredag kl. 06.00–10.00).
Den konkrete arbejdstid aftales nærmere, så den passer både dig og centrets aktiviteter.
Vi forestiller os, at du:
Er grundig og har øje for detaljer
Er mødestabil og kan arbejde selvstændigt
Har en positiv tilgang til arbejdet og til samarbejde
Du vil få et selvstændigt ansvar for dit område og samarbejde tæt med centerlederen om planlægning og prioritering af opgaver. Vi værdsætter medarbejdere, der bidrager med idéer til forbedringer i hverdagen.
Et trygt og venligt arbejdsmiljø
Stabile arbejdstider
Indflydelse på egne arbejdsrutine
Gode kolleger og en positiv atmosfære i et aktivt center
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Viborg Gymnastik Center, Sct. Laurentii Vej 22A, 8800 Viborg
Ansøgning: Send en kort ansøgning og et CV til centerleder@vgf.dk
Vi behandler ansøgninger løbende og forventer at afslutte processen senest den 15. maj.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerleder, Mette Tange Jacobsen, på ovenstående e-mail eller på telefon 86 60 35 00 (mandag til fredag ca. kl. 9-15).
Alternativt formand, Preben Jensen, på preben@vgf.dk eller på telefon 40 17 18 19.